40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Antal aktier
Figur 7. Effekt af risikospredning. Kilde Florentsen, Nielsson, Raahauge, Rangvid (2019).
med 95% sandsynlighed inden for intervallet
13,6% og 25,6%. Eller med andre ord: I det
første tilfælde med en volatilitet på 15% er
der 2,5% sandsynlighed for, at afkastet bliver
så lavt som 23,4%, dvs. man taber 23,4%
af sin investering. Hvis volatiliteten er 10%,
er der 2,5% sandsynlighed for, at man taber
13,6%, dvs. et lavere tab. Jo højere risikoen
er, desto større tab kan man forvente med en
given sandsynlighed. Da tab jo ikke er sjovt,
kan man ligeså godt prøve at komme af med
så meget risiko som muligt (reducerer tabets
størrelse) via risikospredning.
3.2
Risiko ved danske aktier
Sammen med kolleger fra CBS Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson og Peter Raahauge
Oktober 2019
har jeg undersøgt, hvor meget risikoreduktion
man kan opnå ved risikospredning i danske
aktier.5 Vi undersøger alle danske børsnote
rede aktier, der har eksisteret i den 20-årige
periode fra april 1997 til april 2017. Der er
91 danske aktier, der har eksisteret i hele
denne periode. Vi udregner for hver enkelt
aktie dens risiko, dvs. standardafvigelse af
de månedlige afkast fra april 1997 til april
2017. Den gennemsnitlige (annualiserede)
standardafvigelse på tværs af de enkelte aktier er 38%. Dvs. i gennemsnit har en dansk
aktie en risiko på 38%.
Det gennemsnitlige annualiserede afkast
på tværs af de 91 aktier er 10,9%. Med et afDet er relevant at se på risikospredning på tværs
af danske aktier, da danske aktieinvestorer typisk
investerer i danske aktier (se Florentsen, Nielsson,
Raahauge & Rangvid, 2019b).
5
Danskernes opsparing Jesper Rangvid
17
Analyse udarbejdet i anledning af BankInvests 50-års jubilæum i 2019 JESPER RANGVID DANSKERNES OPSPARING med særligt blik på investeringsforeninger
AF JESPER RANGVID DANSKERNES OPSPARING med særligt blik på investeringsforeninger UDGIVET Oktober 2019 REDAKTION AFSLUTTET August 2019 DESIGN & PRODUKTION OTW OPLAG 1.000 stk. Gengivelse af uddrag, herunder tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten er udar
JESPER RANGVID DANSKERNES OPSPARING med særligt blik på investeringsforeninger Analyse udarbejdet i anledning af BankInvests 50-års jubilæum i 2019
Indhold s. 7 1. Introduktion s. 9 2. Hvor meget og i hvilke aktiver sparer danskerne op? 2.1. Aktivfordelingen af vores formue s. 15 3. Risikospredning 3.1 Hvad er risiko egentlig? 3.2 Risiko ved danske aktier s. 19 4. Spreder danskerne deres risiko? 4.1 4.2 s. 25 Makrobilledet Mikrobillede
Sammenfatning Rapporten belyser danskernes opsparing på makro- og mikroniveau. Danskerne har stor formue. Formuen er fordelt på bolig, pension, aktier, obligationer, investerings foreninger, kontanter og andet. Rapporten ser nærmere på danskernes investeringer i aktier og investeringsforeninger. Det
6 Danskernes opsparing Jesper Rangvid Oktober 2019
1. Introduktion Oktober 2019 D anskerne har en stor formue. Men hvor stor er den egentlig, hvordan er den fordelt på forskellige aktiver, og er denne fordeling hensigtsmæssigt? Det er temaet for denne rapport, der lægger ud med at beskrive danskernes opsparing på makroniveau, dvs. danske husholdn
lave renter og så videre. Formuen er dog ikke ligeligt fordelt blandt danskerne. Mænd har typisk større formue end kvinder, ældre personer typisk større formue end yngre, og individer med lav indkomst har typisk lavere formue end individer med høj indkomst. Vi har placeret vores opsparing i boliger,
1000% 900% 800% 700% 600% 500% 400% 300% Holland Danmark Belgien Canada Sverige USA Japan Frankrig Australien UK Italien Luxembourgh Tyskand Norge Østrig Finland 200% 100% 0% Figur 1. Formue i forhold til disponibel indkomst. 2017. 2. Hvor meget og i hvilke aktiver sparer danskerne op? Oktober
300% 700% 250% 600% 500% 200% 400% 150% 300% 100% 50% 0% Belgien Holland USA Japan Canada Danmark Sverige Italien Frankrig UK Tyskland Østrig Australien Luxembourgh Finland Norge Danmark Holland Norge Australien Sverige Luxembourgh Canada UK Finland Frankrig Belgien USA Japan Tyskland Østri
2% 2% 10% n Bolig 5% n Pension 37% n Aktier n Investeringsforeninger n Kontanter 13% n Andre aktiver n Biler, både og fly 32% Figur 3. Danske husholdningers formue fordelt på aktiver. 2018. Kilde: Danmarks Statistik. indikerer en sammenhæng ml. pensionsopsparing og gældsopbygning. Det vil si
Mia. kroner 12.000 n Bolig n Kontanter n Aktier n Investeringsforeninger n Pension n Biler, både og fly n Andre aktiver n Finansielle passiver 11.000 10.000 n Nettoformue 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 -1.000 -2.000 -3.000 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Kroner 2.250.000 n Nettoformue 2.000.000 n Nettoformue excl. pension 1.750.000 1.500.000 1.250.000 1.000.000 750.000 500.000 250.000 0-17 år 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år og derover 0 Fig. 5. Formue gennem livet. Med og uden pension. get, men dog kun omkri
Kroner 2.750.000 n Mænd 2.500.000 n Kvinder 2.250.000 2.000.000 1.750.000 1.500.000 1.250.000 1.000.000 750.000 500.000 250.000 0-17 år 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år og derover 0 Fig. 6. Formue gennem livet. Mænd og kvinder. Kilde Danmarks Statistik. De 1
3. Risikospredning 3 3 Dette afsnit er en smule mere teknisk end resten af rapporten. Selvom begreberne i afsnittet er vigtige, kan man godt læse resten af rapporten uden at forstå alle detaljerne i dette afsnit. Oktober 2019 R isikospredning er måske det vigtigste begreb i investeringsteorien.
I finansieringsteorien er tanken bag risikospredning specificeret mere præcist. Grundelementet i risikospredning er korrelationen mellem aktiver. Korrelation er et statistisk begreb, der fortæller, hvordan aktiver svinger sammen.4 Hvis to aktiver er mindre end perfekt korreleret, dvs. ikke svinger f
40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal aktier Figur 7. Effekt af risikospredning. Kilde Florentsen, Nielsson, Raahauge, Rangvid (2019). med 95% sandsynlighed inden for intervallet 13,6% og 25,6%. Eller med andre ord: I det første tilfælde med en vol
kast på 10,9% og en risiko på 38% har der været 95% sandsynlighed for, at det gennemsnitlige månedlige afkast (annualiseret) har været mellem 63,6% og 87,3%, hvis man har holdt en tilfældig aktie ud af de 91 aktier. Det må man kalde et meget bredt interval. Og en meget stor usikkerhed. Lad os nu se
4. Spreder danskerne deres risiko? Oktober 2019 4.1 Makrobilledet Figur 3 og 4 viste, hvordan danskerne fordeler deres investeringer på forskellige aktivtyper på makroniveau. Selvom der ikke er lavet formelle analyser af emnet, er det generelle indtryk, man får fra figurerne, at danskerne i gennem
65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Antal aktier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 10-20 over 20 Figur 8. Andel investorer der holder få aktier. Kilde: Florentsen, Nielsson, Raahauge, Rangvid (2019a). fleste danskere en investering i ét aktiv ens hus eller lejlighed og er dermed
Det viser sig, at den typiske danske aktieinvestor kun holder én eneste aktie (dvs. aktier udstedt af én virksomhed). Mere præcist holder to ud af tre, dvs. 66%, af de danskere, der investerer direkte i aktier for frie midler, kun én eneste aktie, jf. Figur 8.7 16% af danske aktieinvestorer holder t
ne, fremstår den overordnede konklusion, at danske aktieinvestorer går glip af potentielt signifikante gevinster, fordi de holder koncentrerede aktieporteføljer, robust. 4.2.2 Hvilke investorer holder koncentrerede porteføljer? Florentsen, Nielsson, Raahauge & Rangvid (2019a) undersøger også, hvilk
der meget koncentrerede porteføljer er ikke et specielt dansk fænomen, men noget som også karakteriserer private investorer i andre lande, se f.eks. Kelly (1995), Barber & Odean (2000), Polkovnichenko (2005), Ivkovic, Sialm, & Weisbenner (2008), og Goetzmann & Kumar (2008). Dette faktum, sammen med
24 Danskernes opsparing Jesper Rangvid Oktober 2019
5. Investeringsforeninger Oktober 2019 N år danskerne har så klar tendens til at koncentrere deres aktieinvesteringer, virker det oplagt at diskutere investeringsforeninger. Pointen er, at hvis investoren synes, at det er kompliceret at købe 3050 forskellige aktier, som der reelt nok skal til for
6% n Danske aktier 3% 14% n Udenlandske aktier n Danske obligationer 34% n Udenlandske obligationer n Blandede n Andet 20% 22% Figur 9. Formuefordeling i retail-investeringsforeninger. 2018. Kilde: Investering Danmark. delinger af investeringsforeninger i 2018. Der findes aktive og passive
delinger, der investerer i udenlandske aktier (338, dvs. 41% af det samlede antal foreninger), mens der kun er 89 afdelinger, der investerer i danske obligationer mod 180, der investerer i udenlandske obligationer. Investering via investeringsforeninger giver automatisk risikospredning. Derudover sø
kostninger. Når omkostningerne så fratrækkes, ja, så er performance efter omkostninger nogenlunde den samme for foreninger med høje og lave omkostninger. Det er således ikke entydigt klart, at fonde med høje omkostninger systematisk klarer sig dårligere, efter omkostninger, end fonde med lave omkost
Berk & van Binsbergen har i en række artikler søgt at nuancere billedet af den værdi, som investeringsforeninger skaber, se f.eks. Berk & van Binsbergen (2015, 2016, 2017). For det første argumenterer de for, at det er for snævert alene at fokusere på amerikanske aktier, som man som nævnt typisk gør
sive. Efter omkostninger. Da argumentet er så simpelt, er det et stærkt resultat, som derfor også er berømt. Men ved nærmere eftertanke er argumentet måske ikke helt præcist alligevel. Pedersen (2018) viser, at Sharpes argument er baseret på den antagelse, at markedet aldrig ændrer sig, dvs. investo
dea Bank mht. deres investering via Nordea Invest, kunder i Jyske Bank mht. deres investering via Jyske Invest osv. Florentsen et al. (2019c) benytter en smart metode til at komme nærmere spørgsmålet om, hvad banker betyder for kunders valg af investeringsforeninger. De ser på kunder i banker, der g
32 Danskernes opsparing Jesper Rangvid Oktober 2019
6 Konklusion Oktober 2019 D enne analyse har konkluderet, at danskerne har store formuer, også målt i forhold til udlandet. Der er dog markante forskelle på danskernes formue på tværs af aldersgrupper, køn, indkomstniveauer osv. Store dele af vores formue er placeret vel diversificeret (pension o
Litteratur Andersen, H.Y (2018). Do Tax Incentives for Saving in Pension Accounts Cause Debt Accumulation? Evidence from Danish Register Data. European Economic Review 106, 35-53. Bechmann, K. & J. Rangvid (2007). Rating mutual funds: Construction and information content of an investor-cost based ra
Jesper Rangvid Jesper Rangvid, 49 år, professor i Finansiering ved Copenhagen Business School, CBS, er en af landets mest citerede økonomer, hvilket dels hænger sammen med et stort talent for at kommunikere, og dels er et resultat af hans deltagelse i flere centrale udvalg og råd i de senere år. Som